Mathilde er vores nye veterinærsygeplejerske-elev på 1. år. Hun er i fuld gang med at se, lære og hjælpe til i klinikken – både i konsultationen, på operationsstuen og i receptionen.
Med sin nysgerrighed, sit gode humør og sin lyst til at lære er Mathilde allerede blevet en del af holdet. Vi glæder os til at følge hendes udvikling gennem uddannelsen og er glade for at have hende hos os.