Camilla Correll er uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 2002 og har været en del af Gentofte Dyreklinik siden 2006, efter fire år som dyrlæge i London. Hun er certificeret inden for Intern Medicin (GPCert – Small Animal Medicine) og har specialiseret sig i medicinske sygdomme hos hunde og katte. Camilla er kendt for sin vedholdenhed, især når det gælder komplekse eller svære patienter – hun giver ikke op, før diagnosen er på plads.
Camilla udfører også ultralydsundersøgelser af hjerte, bughule, kønsorganer, urinveje samt diverse bløddele og kirtler. Hun modtager mange henvisningspatienter fra andre klinikker til udredning og behandling af medicinske sygdomme samt ultralydsscanning. Hendes gode humor og jordnære væsen gør hende til en fornøjelse at arbejde sammen med, og hun skaber altid en sjov atmosfære. Camillas seneste faglige udfordring er en videreuddannelse inden for hjertesygdomme ved The European School for Advanced Veterinary Studies (ESAVS). Hendes dygtighed og engagement er en meget vigtig del af klinikkens høje faglige niveau