På klinikken ser vi i øjeblikket et stigende antal hunde med hårsækmideinfektioner (demodecose). En af årsagerne kan være, at de racer, der er særligt disponeret for hårsækmider, vinder mere og mere frem.
Desuden ser vi flere og flere importerede hunde fra lande, der ikke altid tager avlen og dermed arvelige lidelser så højtideligt.
Årsagen til, at kun nogle hunde udvikler sygdommen, er dog ikke helt klarlagt. Tendensen til at udvikle en infektion med hårsækmider menes dog at være arvelig betinget, men immunforsvaret er også af betydning.
Alle hunde kan få en infektion med hårsækmider, men racehunde ser ud til at være mere modtagelige end gadekryds. Af racer, som er særlig disponeret, kan nævnes hunde som Staffordshire bull terrier, Shar Pei, West Highland White terrier, Engelsk Bulldog, Boston terrier og Mops.
Det er oftest de unge hunde, som angribes. Når tilstanden ses hos ældre hunde er det fordi de har en anden lidelse, der svækker deres immunforsvar. Hårsækmideinfektioner smitter ikke hunde imellem.
Hårsækmider er en naturlig del af hundens hudflora. Hvalpene fødes uden hårsækmider, men så snart de får tæt kontakt til deres moder, overføres miderne til dem.
Allerede 16 timer efter fødslen har man fundet hårsækmider hos hvalpene.
Hårsækmiden lever hovedsagelig i hårsækkene, hvor de spiser afstødt cellemateriale.
To former for infektion med hårsækmider
Hvis antallet af hårsækmider vokser, kan det medføre en infektion med voldsomme hudproblemer. Sygdommen kan udvikle sig så alvorligt, at hundene i værste tilfælde ikke kan helbredes.
Der findes to former for infektion. En lokal samt en generaliseret form.
Den lokale form ses oftest hos unghunde, hvor hudforandringerne især findes på forben og / eller i hovedet.
Der ses små områder med hårtab, øget skældannelse og til tider kløe. Denne milde form kan forsvinde af sig selv uden behandling, men kan også udvikle sig til den generaliserede form.
Den generaliserede demodecose ses på store dele af kroppen. Hunden taber pelsen og der kommer knopper og fortykkelser i huden, som følge af en tilstødende bakteriel hudinfektion.
Denne form kan være alvorlig.
Hvordan stilles diagnosen?
Dyrlægen laver nogle hudskrab og undersøger dem under mikroskop. Hvis der findes et stort antal hårsækmider er diagnosen klar. Det er kun muligt at se hårsækmider under mikroskop, hvor de ligner små cigarer med ben.
Behandling
Behandlingen varierer, afhængig af hvor udbredt sygdommen er.
Den lokale form kan, som sagt, i visse tilfælde forsvinde spontant eller kun ved brug af specialshampoo.
De generaliserede former kræver intens behandling. Her findes der i dag mange flere muligheder for succesrig behandling, end for bare få år siden. Behandlingsmulighederne strækker sig fra tabletter, over præparater der dryppes i nakken, til specielle bade.
Behandlingen er oftest langvarig, 2-3 måneder er ikke usædvanligt, før skrabene er negative for hårsækmider.