Mavedrejning hos hund
En ”mavedrejning” er med rette en frygtet sygdom blandt folk med store hunde. Dette er ikke uden grund, for får en hund en mavedrejning, som ikke bliver behandlet, dør den. Selv med behandling viser nye studier, at dødeligheden ligger mellem 25-45%.
Når ejerne ringer og siger, at deres hund er hævet op på maven og forsøger at kaste op uden held, så er vi selvsagt oppe på tæerne. For at redde en hund med mavedrejning, er tiden en vigtig faktor. Det skal gå stærkt.
En mavedrejning kan opstå, hvis der sker en stor luftudspiling af mavesækken. Dette medfører, at maven herefter kan dreje rundt og afsnøre store, vigtige blodkar. Hunden går hurtigt i chok og får den ikke hjælp, dør den.
Det meget karakteristiske symptom, som ejeren skal være opmærksom på, er den store luftopspilede mave. Hunden ”buler ud” bag ribbenene.
Den bliver rastløs, forsøger at kaste op og savler. Vejrtrækningen kan være hurtig og overfladisk og ofte bliver benene kolde.
Årsagen til den begyndende luftophobning i maven er uvis, men kan have med mavens bevægelser (motilitet) at gøre.
Er maven først opspilet, starter en ond cirkel. De normale udgange gennem spiserør og mavens tarmudgang lukkes, jo større maven bliver. Luftproduktionen fortsætter, bl.a. via ”luftslugning” og gæring af kulhydrater.
Hvem rammes?
Sygdommen opstår hyppigst blandt de store racer. Hunde med en dyb, smal brystkasse, som f.eks. Dobermann, Grand Danoise, Irsk Setter og Schæfer, er særlig udsatte. Lidelsen ses sjældent hos de små racer.
Man mener, at risikoen for en mavedrejning øges, hvis hunden får et stort måltid mad eller rigelig med vand, lige inden den skal motioneres eller leges med. Omvendt ved vi også, at risikoen nedsættes, hvis hunden får flere små portioner mad i løbet af en dag, i stedet for et stort måltid.
Det sker ikke altid, at mavesækken drejer rundt; maven kan godt luftopspiles uden at dreje. Der ses mange af de samme symptomer, men hunden er ikke i lige så stor fare..
Dyrlægen vil hurtigst muligt forsøge af få luften ud af mavesækken.
Hvis det skal gå meget stærkt, kan dyrlægen, i den akutte fase, sætte en stor kanyle i mavesækken for at evakuere luften. Herefter lægges en sonde ned igennem spiserøret til maven.
Gennem denne sonde skylles mavesækken nu tom for væske, mad, slim og luft.
Hvis maven er drejet, skal den sættes på plads så hurtig, som hundens tilstand tillader det. Så snart hunden er stabil nok til en operation, vil dyrlægen gå ind og placere mavesækken i sin naturlige position og derefter sy maven fast til bugvæggen, så den ikke kan dreje igen.
Selv hvis maven ikke har drejet sig, eller hvis maven selv har ”drejet sig tilbage” efter luftevakueringen, er det meget anbefalelsesværdigt at få maven syet fast. Herved mindsker man risikoen for en gentagelse betydeligt!
Chancen for tilbagefald er kun 10% hvis maven bliver syet fast, hvorimod undersøgelser viser, at dyr, der ikke får maven tilhæftet til bugvæggen, har en tilbagefaldsrate på 80%!
Faktaboks:
- Giv flere mindre måltider.
- Undgå stress når hunden spiser, så den ikke spiser for hurtigt. Har man flere hunde, så lad dem evt. spise hver for sig.
- Begræns motionering lige før og lige efter fodring.
- Lad ikke hunden spise af en skål, der er placeret højt.
- Lad ikke en hund med en forhistorie om mavedrejning indgå i avlen.
Søg dyrlægehjælp hvis din hund ser oppustet ud. Ring evt til vores vagttelefon 70221101