Vi falder alle sammen for dem! Hvalpe er uimodståelige! Men de racer, der som hvalpe virkelig kan tiltrække sig vores opmærksomhed, er typisk hunde som Fransk Bulldog, Mops og Engelsk Bulldog..
De hører alle under den type af hunde, der kaldes ”brachycephale” og ser også bedårende ud! Fælles for brachycephale hunde er, at de har et forkortet kranie med en meget kort eller ingen næse, de har ofte underbid og store, mere eller mindre, fremstående øjne. Racerne er blevet meget populære de senere år, både på grund af deres udseende, men også fordi det er en god selskabshund med en meget stor personlighed. Har man først haft en af slagsen, er man solgt!
Selvom denne konstellation i sig selv har en høj ”nuttet factor”, er det søde udtryk oftest forbundet med nogle alvorlige, helbredsmæssige problemer. Problemer med hud, øjne samt vejrtrækning er oftest en fællesnævner for de brachycephale racer. Desuden har de ofte en meget lav varmetolerance.
Brachycephalt syndrom
Betegnelsen ”Brachycephalt syndrom” dækker over en række vejtrækningsmæssige problemer, som disse racer har udviklet på grund af deres flade næser. Gennem de sidste 50 år har man avlet disse hundes hoveder kortere og kortere med nogle seriøse problemer til følge: hundene har svært ved at få luft, fordi der simpelthen er for lidt plads! Vævet i svælget har ikke den samme plads, som i hunde med en normal længde snude og deres bløde gane bliver for lang. Derudover er deres næsebor forsnævrede og næsten lukkede, hvilket besværliggør vejtrækningen ad denne vej.
Hunde med brachycephalt syndrom lider, i større eller mindre grad, af besværet vejrtrækning, snorken, hoste, synkebesvær og motions-intolerance og i de værste tilfælde kan man opleve, at hunden bliver blå og kollapser som følge af iltmangel.
Hundene bliver nødt til at bruge mange kræfter på at trække vejret og når denne ”hiven efter vejret” typisk har stået på i nogle år – normalt omkring 2-3 år –vil luftposerne i struben krænge ud og være årsag til endnu mindre plads i luftvejene. Selve luftrøret kan med tiden også kollapse og forværre tilstanden. Der opstår nemlig et undertryk i luftrøret, når hundene hiver efter vejret. Er huden samtidig for tyk, vil det forværre tilstanden.
Dyrlægen kan afhjælpe symptomerne med en operation men med det bedste resultat, hvis hunden kommer tidligt i dens liv – faktisk inden symptomerne bliver alt for synlige.
Næseborene åbnes og hvis den bløde gane er for lang, afkortes denne, gerne op til flere cm. Hvis luftposerne er synlige i struben, fjernes disse ligeledes.
Efter operationen vil hunden have lettere ved at motionere, snorke mindre og have nemmere ved at komme af med varmen om sommeren. I det hele taget leve et mere normalt hundeliv!
Mopsen Rosa er et godt eksempel. Hun er i gang med at slanke sig og er næsten lige blevet opereret for en for lang gane, udstående luftposer i struben samt for snævre næsebor. Ejeren beretter, at eneste problem er, at hun nu kan have svært ved at finde hunden.
Hun kan ikke længere gå efter lyden!