Når hunden eller katten får spolorm
Spolorm eller andre indvoldsorm er noget, de fleste af os gyser ved tanken om! Det hænder ofte, at ejere med afsky i stemmen ringer og fortæller, at deres hund eller kat har kastet en ordentlig portion orm op, eller at afføringen var levende. Det skorter ikke på beskrivende og meget malende omtale..
Orm hos vores kæledyr er meget almindeligt. Så almindeligt, at ingen hunde eller katte kan gå igennem livet uden, på et eller andet tidspunkt, at blive inficeret.
Orm hos kæledyr er almindeligt
Kæledyr i alle aldre kan få orm. Dog er det de unge dyr og jagthunde, der er mest udsatte. Smittevejene kan være forskellige for den enkelte type af orm. Spolorm, som er en meget hyppig forekommende (uvelkommen) gæst hos hvalpe og killinger, kan smitte dyrene allerede i fosterstadiet.
Man mener, at spolormene kan gå i dvale i muskler og lever hos det voksne dyr. Når tæven eller hunkatten bliver drægtig, ”vågner” disse stadier og vandrer over i fostrene. Efter fødslen vil larverne vandre til mælkekirtlerne og således også udskilles til ”dyrebørnene” via mælken.
Det er derfor uhyre vigtigt, at tæven får en ormekur under drægtigheden, samt behandle killinger og hvalpe med et hyppigt interval, lige fra de er helt små.
Spolorm kan også smitte gennem ”mellemværter” som mus og fugle. Hos den voksne kat er dette nok den mest almindelige smittevej.
Af og til får indekatte også orm. Hvordan kan det gå til spørger ejerne? ”Min kat ser ikke skyggen af en mus eller fugl.” Spolorms æg er meget hårdføre og kan klare både frost, tørke og mange desinfektionsmidler. Æggene kan overføres til indekatten via fodtøj eller sågar sætte sig fast på flueben og flyve lige ind i løvens hule..
Smittepresset er af gode grunde ikke så stort for indekatte og derfor er de slet ikke i samme risikogruppe som udekatte, der napper en mus eller fugl i ny og næ.
Mennesker kan også smittes med dyrenes spolorm. Dog er spolorm såkaldt artsspecifikke og kan derfor normalt ikke færdigudvikles i en ”forkert vært”. Det tilrådes dog altid at holde en god hygiejne, da der også findes andre parasitter, som kan overføres til mennesket og volde problemer.
Hvordan ser en spolorm ud?
Der findes mange arter af spolorm, men den mest almindelige hos vores katte er ”Toxocare Cati” og ”Toxocara Canis” for hunden. De bliver henholdsvis op til 12 og 18 cm lange og ligner mest af alt spagetti.
Det er ikke altid, man er ”heldig” at se ormene i afføring eller opkast. Er man i tvivl om hunden eller katten har orm, kan man bringe en lille afføringsprøve til dyrlægen, som så undersøger prøven for æg under et mikroskop.
Symptomer på spolorm kan bl.a. være vedvarende diarré, opkast, hoste, kedelig pels, dårlig trivsel, træthed, vægttab og, især for de meget unge dyr, en ”vommet” mave.
Behandling af spolorm
I august 1999 blev alle ormekure receptpligtige. Målsætningen med lovændringen var at minimere resistensudviklingen samt optimere behandlingen. Alt for mange behandlede rutinemæssigt, og dermed unødigt, deres dyr indtil flere gange om året.
Det overordnede mål er at undgå overbehandling, således at der som hovedregel kun behandles, når der foreligger en diagnose: positivt fund af orm eller ormeæg i afføringen.
Behandling af spolorm er uproblematisk og består i en tablet – eller mixtur-kur, eller – for kattenes vedkommende – nu også som et dryp i nakken. Kuren varer typisk fra 1 til 5 dage, afhængig af præparatvalg. Det kan nogle gange være nødvendigt at gentage kuren.