Tilstanden opstår som følge af østrogenpåvirkning under løbetiden eller drægtigheden. Vævet i skeden svulmer op og kan ”vokse” i sådan en grad, at der til sidst ikke er plads i skeden. I sådanne tilfælde ”falder” hævelsen udenfor.
Har man at gøre med en mild vaginalprolaps eller vaginal-hævelse, forsvinder den normalt af sig selv, når løbetiden er overstået og hundens begynder at producere hormonet progesteron.
Man oplever vaginal-prolaps hos de unge tæver, som oftest i deres 2. eller 3. løbetid. Har hunden først tendens til denne tilstand, kommer det gerne igen i hver løbetid og man anbefaler derfor, at hunden bliver steriliseret. En vis grad af arvelighed kan heller ikke udelukkes, hvorfor det af samme grund ikke anbefales at bruge disse tæver til avl.
Er hævelsen udtalt, kan man blive nødt til at fjerne den hævede del af vagina, en operation, der sidenhen normalt ikke giver nogen mén.