Tilstanden opstår som følge af østrogenpåvirkning under løbetiden eller drægtigheden. Vævet i skeden svulmer op og kan ”vokse” i sådan en grad, at der til sidst ikke er plads i skeden. I sådanne tilfælde ”falder” hævelsen udenfor.
Har man at gøre med en mild vaginalprolaps eller vaginal-hævelse, forsvinder den normalt af sig selv, når løbetiden er overstået og hundens begynder at producere hormonet progesteron.
Man oplever vaginal-prolaps hos de unge tæver, som oftest i deres 2. eller 3. løbetid. Har hunden først tendens til denne tilstand, kommer det gerne igen i hver løbetid og man anbefaler derfor, at hunden bliver steriliseret. En vis grad af arvelighed kan heller ikke udelukkes, hvorfor det af samme grund ikke anbefales at bruge disse tæver til avl.
Er hævelsen udtalt, kan man blive nødt til at fjerne den hævede del af vagina, en operation, der sidenhen normalt ikke giver nogen mén.
Har dit dyr brug for hjælp? Læs om Operationer – Fra rutine- til specialopgaver hos Gentofte Dyreklinik, se priser eller book en tid online. Akut: ring 39 62 02 00.

Skrevet af Natascha Schmidt-Svejstrup, chefdyrlæge og direktør i Gentofte Dyreklinik, Bernstorffsvej 131, 2900 Hellerup. Uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 1996, på klinikken siden 2001, videreuddannet inden for kirurgi og tandbehandling.
Har du spørgsmål om dit dyr? Ring 39 62 02 00 eller book en tid online.