Det sidste farvel til dit kæledyr
Forleden var jeg på hjemmebesøg i nabolaget, for at hjælpe en hund afsted på den sidste rejse. Hunden var gammel, gigtplaget og havde svært ved at rejse sig. Der var flere dårlige dage end gode, og familien havde besluttet, at tiden var kommet til det sidste farvel. Familien var parat til at tage afsked, men selvfølgelig ulykkelige og kede af det. Hundens mandlige ejer sagde pludselig stille; ja dette øjeblik har vi kendt til, siden vi fik hende hjem som 8 ugers hvalp… men hvor har den tanke opvejet, alle de dejlige stunder, vi har haft med hende.
Det er jo så sandt som det er sagt. Den overvældende glæde ved at have kæledyr er desværre ledsaget af den uundgåelige tristhed, der følger, når vi afslutter deres liv.
Vores kæledyr er en del af familien og det kan være utroligt svært at skulle tage den tunge beslutning og være herre over liv og død.
For det er desværre sjældent, at det sker som på film. Her sover hunden eller katten altid stille og roligt ind på puden derhjemme foran kaminen. I den virkelige verden er det for det meste kæledyrsejeren, i samråd med dyrlægen, der skal beslutte, hvornår det er tid til at sige farvel. Vi sparer dit kæledyr for meget lidelse på denne måde.
“Før aflivnings-konsultation”
Som dyrlæge i 25 år har jeg været der for klienter, der havde brug for god rådgivning til at træffe den sværeste beslutning, en beslutning, som mange ofte aldrig har været udsat for før. Veterinær-videnskab og medicin gør, at kæledyr kan leve væsentlig længere end tidligere, men der vil komme et tidspunkt, hvor ingen medicin, penge, håb eller ønsker, vil være i stand til at holde vores hund eller kat i live.
Mange benytter sig af en ”før-aflivnings konsultation”. Her undersøges dyret og fremtidsudsigterne for dyret drøftes. Alle de spørgsmål man som ejer tumler med, kan i ro og mag stilles, således, at man som ejer føler sig mere klar, når tiden er inde. Datoen for aflivningen kan allerede sættes ved en sådan konsultation. Således kan man efterfølgende i ro og mag, kan gå hjem og forberede sig på at skulle sige det sidste farvel.
Hvornår er det tid?
Dyr skjuler deres lidelser så godt de kan, for viser de svaghed i naturen, er de et nemt bytte. Derfor kan vi nogle gange være længe om at finde ud af at de har det skidt eller har ondt.
Et dyr skal selvfølgelig have lov til at blive gammel og ikke længere springe rundt som en 4-årig, men livsglæde og livskvalitet er gode parametre. Tager den gamle hund ikke længere initiativ eller bevæger den sig besværet rund og har svært ved at rejse sig, på trods af medicinering, så kunne det f.eks. være tid.
Det sidste farvel
Når tiden kommer, kan det være rart at have en trøstende ven eller et familiemedlem ved sin side. Gerne en, der måske allerede tidligere har erfaring med proceduren. Vi anbefaler altid, at ejeren bliver hos deres kæledyr under processen, både for at berolige dyret, men også som en form for afslutning for sig selv.
Mange forældre vil ofte skåne deres børn og tager dem ikke med til selve aflivningen. Vores erfaring er, at når alt bliver forklaret og de ser hvor stille og roligt det hele foregår, håndterer de det ofte bedre end de voksne.
Skal min anden hund være med til aflivningen?
Mange ønsker at deres anden hund skal med til aflivningen. Der er ingen der kan svare på hvad der er rigtigt eller forkert. Det vi typisk oplever når familiens anden hund er med, er at den flygtigt snuser til den døde hunds krop og herefter holder sig væk.
Der er ikke noget ved selve proceduren der gør ondt. På Gentofte Dyreklinik får dyret et lille prik i nakken og bliver langsom træt og falder i søvn. Herefter gives den sidste sprøjte. Så alt i alt, en rolig afsked. I det omfang det kan lade sig gøre, tilbyder mange dyrlæger at komme hjem privat. For mange gør dette en stor forskel.
Hvad sker der bagefter?
Vi har forskellige måder at ære vores kæledyr på og intet er mere rigtigt end andet.
De fleste får deres kæledyr kremeret. Her kan man til vælge at få kæledyret kremeret separat og efterfølgende modtage asken i en urne. I dag er det også en mulighed at få indkapslet asken fra kæledyret i et smukt smykke. Læs mere på om Ada’s Dyrekrematorium
Nogle vælger at begrave dyret på en kirkegård for kæledyr (Dyrenes mindegrave i Nivå og Kastrup) eller på deres egen ejendom, hvis de lokale myndigheder tillader det. Du skal grave min. 80 cm ned i fast jord og være min. 100 m væk fra et vandreservoir.
Det er aldrig en nem beslutning, men som en ældre dyrlæge engang sagde til mig, “er det bedre at gøre det en dag for tidligt end en dag for sent.” Jeg ved det er sandt, men ikke desto mindre vil det altid være svært at sige det sidste farvel til vores altid så trofaste firbenede bedste venner.
7 Gode råd
- Konsultér din dyrlæge og snak om dyret fremtidsudsigter (prognose)
- Forsøg at tilsidesætte dine egne behov frem for dyrets
- Hellere en dag for tidligt end en dag for sent -mange fortryder at de trak perioden hvor dyret havde det skidt, alt for langt.
- Har du hunden alene, så tag, når dagen kommer, en god ven/familiemedlem med som støtte
- Når børn bliver forklaret hvad der skal ske, kan de oftest sagtens være med
- Bliv hos dit dyr til det sidste – de kender dig og er mere rolige i dit selskab
- Tag på forhånd stilling til, hvad der skal ske med dyret bagefter