En typisk vinterlidelse hos vores hunde er ræveskab. Januar og februar er parringstid for ræve, så de smitter hinanden med ræveskab på denne tid af året. De smitter desværre ikke kun hinanden, men altså også vores hunde og en sjælden gang vores katte.
Så klør din hund sig mere en vanligt, så er det er god idé at få den tjekket for ræveskab hos dyrlægen. Ræveskab er ikke en livsfarlig sygdom – mange forveksler ræveskab med hundegalskab, som er langt mere alvorligt.
Hvad er ræveskab?
Ræveskab skyldes en lille mide, som borer små gange under huden. Miden kan sidestilles med den humane variant ”fnat” og forårsager en voldsom kløe. Når rævene og hundene begynder at klø sig som besatte, udvikles der en hudbetændelse i kradsemærkerne og pelsen forsvinder. Denne hudbetændelse er med til at øge kløen og ubehaget.
I naturen bliver rævene til sidst så udmattede, og om vinteren desuden så afkølede, at de ikke længere har kræfter til at søge føde.
Hvordan smitter ræveskab
Ræveskab smitter både ved direkte og indirekte kontakt. Det betyder, at hunden ikke behøver at være i direkte berøring med en ræv. Vores hunde kan også blive smittet, hvis de enten ruller sig eller hviler sig på steder, hvor en syg ræv har ligget.
Heldigvis er miden ikke særlig levedygtig udenfor sin vært og dør i løbet af 2-3 dage.
Miden trives bedst uden for værten i koldt og fugtigt vejr.
Ræveskab er en zoonose. Det betyder, at mennesker også kan smittes. Miden kan dog ikke leve på mennesket, hvilket gør, at kløen forsvinder spontant i løbet af 7-10 dage.
Ræveskab hos kat er en sjælden lidelse, men kan forekomme.
Hvad er symptomerne på ræveskab
I begyndelsen ses tiltagende kløe. Lidt efter lidt ses skældannelse, skorper og sår på især albuer, hase og til tider også på ørerandene. Vi har dog efterhånden set symptomer på skab alle steder på kroppen. Med tiden opstår der, på grund af vedvarende kradsen fra hundens pote, hårtab og hudbetændelse. Hvis sygdommen forbliver ubehandlet, som på rævene, opstår der en generel hudbetændelse. Hundene og rævene kommer til at se mølædte ud.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles primært ud fra symptomerne, men dyrlægen kan også påvise miden ved at lave skrab i huden med en skalpel. Desværre er det ikke altid lige let at finde miden eller dens æg ved disse hudskrab. Det kræver ofte mange hudskrab før der, måske, er bonus. Derfor tager dyrlægen oftere en blodprøve, som måler, om hunden har dannet antistoffer overfor miden.
Hvordan behandles ræveskab
Ræveskab behandles i dag nemt og effektivt. Typisk gives en receptpligtig ”spot on” behandling i nakken på samme måde, som når man behandler for lopper og flåter.
Da hunden ofte også har pådraget sig en hudbetændelse, kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika i en kortere eller længere periode. Dyrlægen kan også vælge at give hunden noget kløestillende til at lindre kløen, indtil miden er elimineret.
Kan min hund blive smittet igen?
Hundene danner ikke et livsvarigt immunforsvar overfor ræveskab. Antistofferne, som hunden har dannet overfor miden, forsvinder i løbet af nogle måneder og så kan hunden igen blive smittet.
Det er selvfølgelig irriterende og en plage for både ræve og hunde, men bliver hunden rettidigt behandlet, får den kun uhyre sjældent kroniske mén i form af allergi.
Hvad gør jeg, hvis jeg finder en syg ræv?
Når rævene bliver syge og afkræftede, kommer de ofte tættere på befolkningen. Det er ikke usædvanligt, at man finder en ræv i et udhus, under terrassen eller i en læ-krog i haven.
Ræve med skab vil lade os komme tæt på, men forsøg aldrig at røre en ræv. Det er vilde dyr, der, selvom de virker afkræftede, har et kraftigt bid.
Ring altid til Dyrenes Vagtcentral på 1812, hvis du har fundet et tilskadekommet eller sygt vildt dyr.