Hvilke hunde bør vaccineres og hvornår?
Borrelia vaccination til hund. Hunde, som er udsat for flåtbid, kan smittes med Borrelia. Både jagthunde og aktive brugshunde, som færdes meget i naturen men også familiehunde i flåtrige områder vil det være en god idé at vaccinere. Rådfør dig med din dyrlæge, der kender din hund.
Man kan nu få sin hund vaccineret mod Borrelia – men man må stadig ikke glemme at bruge midler til beskyttelse mod flåtangreb. Flåter kan nemlig også være bærere af andre sygdomme og vaccinen beskytter kun mod Borrelia.
Det bedste tidspunkt at vaccinere mod Borrelia, er ud på vinteren eller først på foråret, da hunden så har dannet antistoffer, når flåtsæsonen topper.
Flåtsæsonen starter typisk, når frosten forsvinder. Læs mere om flåter hos hunde her.
Borrelia vaccination til hund- tidsplan
Din hund skal vaccineres 2 gange med 3 ugers mellemrum.
Derefter er en årlig revaccination dækkende.
Ring til os på 39 62 02 00 for en aktuel pris, eller skriv til info@dyrlaege.dk.
Har dit dyr brug for hjælp? Se vores ydelser og priser, eller book en tid online. Akut: ring 39 62 02 00.

Skrevet af Natascha Schmidt-Svejstrup, chefdyrlæge og direktør i Gentofte Dyreklinik, Bernstorffsvej 131, 2900 Hellerup. Uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 1996, på klinikken siden 2001, videreuddannet inden for kirurgi og tandbehandling.
Har du spørgsmål om dit dyr? Ring 39 62 02 00 eller book en tid online.