Denne artikel omhandler kastration af hund. Det er ikke altid nemt at være hanhund!
Mange af hanhundens normale drifter er uønskede hos den moderne familiehund. Den må ikke løbe i byen efter løbske tæver, må for det meste ikke parre sig med selvsamme, for slet ikke at tale om, at parring med møbler, børn og gæster også er forbudt.
Hanhundens normale instinkt om at være flokfører bliver undertrykt; det er dens ejer, der skal være overhoved. Udviser hunden tendens til at ville dominere over andre hanhunde, bliver det ofte tolket som aggression og kan i værste fald føre til hundeslagsmål med bidsår til følge. Desuden har mange hanhunde mere eller mindre konstant forhudsbetændelse og drypper rundt omkring i huset til irritation for ejeren.
Kastration af hund – hjælper det på uønsket adfærd?
Hjælper det på min hanhunds adfærd, hvis den bliver kastreret?
Det er et af de spørgsmål, der meget hyppigt kommer fra ejere af hanhunde, der oplever problemer i forhold til andre hanhunde eller har hunde, der er hypersexet – dvs. de parrer alt og alle.
Ofte er kastration en god løsning og dæmper som regel ovenstående problemer, men langtfra hver gang. Det vil derfor altid være en rigtig god idé, at kombinere indgrebet med adfærdsterapi hos en dygtig hundepsykolog.
Ud over det adfærdsmæssige aspekt, kan der også være andre grunde til kastration. Er hunden kryptochid, dvs. at en eller begge testikler ikke er faldet ned i pungen, eller er der opstået sygdom i testiklerne, vil kastration være at anbefale.
Når hanhunden kastreres, bedøves den og begge testikler fjernes gennem et lille snit lige foran pungen. Der er derfor ingen fortrydelsesret !
Medicinsk kastration af hund
Men hvad nu, hvis kastration alligevel ikke har den ønskede effekt? Det er ofte det næste spørgsmål i rækken, når man påtænker kastration på grund af en uønsket adfærd.
Hvis man overvejer kastration af den ene eller anden grund, og ønsker at se effekten før indgrebet, er en kemisk kastration en rigtig god idé. Den medicinske kastration er nemlig midlertidig og kan bruges til at vurdere hunden som en kastrat.
Ved en kemisk kastration giver dyrlægen hunden et stik i nakken med et implantat, der hæmmer det mandlige kønshormon testosteron. Efter 4-6 uger vil hunden hormonelt være på samme niveau, som var den kastreret. Indsprøjtningen varer i ca. 5-6 måneder eller et helt år (der findes 2 styrker), hvilket giver ejeren god tid til at observere, om hunden fralægger sig de uønskede unoder og om de eventuelle bivirkninger kastrationen kan have, er til at leve med.
Bivirkninger ved kastration af hund
Der kan dog være nogle uheldige side- effekter, som man bør kende, når man skal tage stilling til en evt. kastration af hund.
Kastrerede hunde har lettere ved at tage på i vægt. Faktisk har man regnet ud, at stofskiftet falder ca. 20 %. Desuden kan hundens aktivitetsniveau falde efter indgrebet. Vægtproblemet er dog til at løse, hvis fodermængden og selve foderet tilpasses.
Nogle kastrater har tendens til at få en kedelig, mat og filtret pels. Dette gælder især racer med lidt længere pels, f.eks. Spaniels, Settere og Münsterlændere.
Sidst, men ikke mindst, kan andre hanhunde have svært ved at finde ud af hundens køn. Den lugter hverken af han – eller hunhund. Derfor kan man nogle gange opleve, at hunden bliver trynet af andre hanhunde.
Når dette er sagt, findes der rigtig mange kastrerede hanhunde, som ifølge deres ejere ikke har fået nogen bivirkninger efter kastration. Er man i tvivl om man tør lade hunden kastrere, er en medicinsk kastration anbefalelsesværdig – her kan man få syn for sagen og alligevel nå at fortryde!