Bliv klar til Nytåret 2024!
Skudangst hos hunde er et almindeligt og stort problem og der er ingen vej uden om. Nytåret nærmer sig, og det samme gør affyring af fyrværkeri. Der må heldigvis kun fyres fyrværkeri af fra den 27. december til den 1. januar. Stod det til de fleste dyreejere og Gentofte Dyreklinik, havde vi nok helst set, at affyring kun var tilladt Nytårsaften.
Skudangst hos hunde – få gode råd
Hvis man begynder i god tid, findes der flere muligheder for at hjælpe skudangst hos hunde
Lyd-træning
En god ide er at træne og vænne hunden til de høje lyde.
På you-tube ligger rigtig mange lydfiler til trænin gsbrug. Man starter med at spille lydene på lav volumen mens man adspreder hunden, fx med godbidder og lader radio og TV køre. Efterhånden skruer man op for lyden. Kan man på denne måde træne hunden til lydene, er man kommet langt og kan undgå diverse medikamenter nytårsaften.
Kosttilskudet Tryptofan
Dette er et fodertilskud, som er udviklet med henblik på, at gøre det lettere for dyrene at klare uvante situationer eller svære perioder i deres liv. Produkterne er lavet af kasein, som er et mælkeprotein. Der anvendes ingen kemikalier eller konserveringsmidler i produktionen. Når dyret indtager Tryptofan optages et såkaldt mælkepeptid fra tarmen og transporteres til blodbanen og hjernen, hvorved effekten opnås. Produkterne fås hos dyrlægen.
Feromoner
Feromoner har også vist sig at være effektivt til skudrædde dyr. Det kaldes Adaptil til hunde samt Feliway til katte.
Feromoner er lugtløse signalstoffer, der normalt udskilles fra huden mellem mælkekirtlerne 3-5 dage efter fødslen, med det formål at give øget tryghed og samtidig knytte hvalpen eller killingen tættere til moderen. Feromoner er dog ikke kun forbeholdt tæver/hunkatte og hvalpe/killinger.
Det har vist sig også at have stor betydning for voksne hunde og katte i stressede og uvante situationer, som f. eks. skyderiet i december måned. Produktet findes som diffusor til stikkontakten, spray og halsbånd.
Thundershirt
Thundershirtens patenterede blide konstante tryk giver en beroligende virkning på hunde der udviser symptomer på angst og urolighed og hunde der er bange. Thundershirtens virkning er undersøgt på 2000 hunde i USA og undersøgelsen viste at 80% af bange hunde har en væsentlig forbedring på symptomerne ved brugen af Thundershirten. Thundershirtens blide tryk kan hjælpe en hund ved, at presset har en beroligende effekt på nervesystemet. Brug af pres er en kendt metode at dulme nerver, smerte og urolighed, f.eks. hos utrøstelige nyfødte spædbørn (som svøbes i stof) og f.eks. hos børn med adfærdsmæssige problemer (damp, autisme og andre neurologiske sygdomme).
Til børn kaldes produkterne Wrapshirts, men indtil nu har der ikke været et design af wrapshirts som har passet på hunde. Det har Thundershirt løst med dette produkt.
Nyt foder afhjælper angst og stress hos katte og små hunde
I dag har vi mulighed for at tilbyde vores katte og små hunde et foder, der er rettet mod stress og angst.
Hills Urinary Stress og Calm and healthy til små hunde er eksempler på et sådanne fodertyper. Effekten skyldes et fodertilskud, i form af ovenover nævnte mælkeprotein, der, via specielle receptorer i hjernen, medfører nedsat stress og nervøsitet.
Skudangst hos hunde – når intet andet hjælper
Receptpligtigt medicin
Ovenstående er at foretrække, men har man alligevel et dyr, der reagerer kraftigt på bragene, kan give sin hund en beroligende medicin, eller man kan kombinere sløvende og angstdæmpende medicin. Alt sammen noget der er receptpligtigt og bør ordineres af dyrlægen der kender dit dyr.
Ulempen er dog bl.a., at der er meget stor variation på virkningen fra dyr til dyr. Nogle bliver meget sløve, mens der hos andre ses ingen eller kun lille effekt.
Desuden bliver der, på trods af den fyrværkeriloven, fyret af i det meste af december og flere dage ind i januar og dette kan man ikke medicinere sig ud af.
Har man givet sin hund sløvende medicin, er det heller ikke hensigtsmæssigt at forlade den.
Et par gode råd om skudangst hos hunde
- Hunden skal ikke ynkes, når den er bange, den skal roses for ikke at udvise angst
- Hold hunden i snor. Vi ser hvert år eksempler på påkørte hunde, der pludselig er blevet skræmt og løbet ud foran en bil.
- Hvis hunden gemmer sig under sofaen, så forsøg ikke at trække den ud.
- Gå aldrig hen til fyrværkeri for at vise hunden, at den ikke skal være bange. Den forstår det ikke.
- Gå en lang tur med den nytårsaftensdag, så den er naturlig træt.
- Tænd for radioen/spil noget musik
- Træk gardinerne for, så lysglimt mindskes.
- Lad ikke hunden være alene, afled dens opmærksomhed med f.eks. leg og søgen efter godbidder.
- Prøv aldrig selv at behandle hunden med medicin, ordineret til mennesker.
- Kontakt din dyrlæge i god tid, hvis din hund er bange for fyrværkeri.
Find den bedste løsning -book en tid!
Vi vil rigtig gerne hjælpe dig og dit dyr, så Nytåret bliver en fest både for dig og dit dyr. Book derfor en tid hos vores dygtige veterinærsygeplejersker og dyrlæger. (Har vi set dit dyr i 2024 kan du booke hos vores sygeplejerker hvis ikke, skal du booke tid hos vores dyrlæger).
De vil spørge ind til dit dyr og i samråd med dig, finde den bedst mulige løsning. Det er også her, du vil få information omkring brugen af evt udleveret nytårsmedicin. Book på 39620200. En nytårs-konsultation hos en sygeplejerske koster 470kr.- incl. moms og receptgebyr. En konsultation hos en dyrlæge koster kr. 950.-
I håb om mindre skyderi op til nytår!
Rigtig glædelig jul og godt nytår
Gentofte Dyreklinik